Kan en luft til vand varmepumpe klare gamle radiatorer?

Annonce – sponsoreret indhold.

En varmepumpe til gamle radiatorer er i mange tilfælde en fuldt realistisk løsning. En luft til vand varmepumpe kan sagtens varme et hus med eksisterende radiatorer, så længe radiatorerne kan afgive nok varme ved en fremløbstemperatur på cirka 50–55 °C, og så længe du vælger en model, der kan levere den temperatur stabilt i frostvejr. Kun hvis radiatorerne er små, og huset taber meget varme, bliver det nødvendigt at supplere i enkelte rum. En fuld udskiftning er sjældent nødvendig. Det afgørende er at forstå, hvad fremløbstemperatur er, og hvordan dit eget anlæg ligger.

Varmepumpe og gamle radiatorer: Det er temperaturen, ikke alderen, der tæller

Mange tror, at en varmepumpe kræver gulvvarme eller helt nye radiatorer. Det passer ikke. Radiatorens alder betyder meget lidt. Det afgørende er, hvor meget varme radiatoren kan afgive ved en lavere vandtemperatur end den, dit gamle fyr leverede.

Et gas- eller oliefyr kan uden problemer sende meget varmt vand ud. En varmepumpe arbejder mest effektivt ved lavere temperaturer. Derfor handler det om at finde et driftspunkt, hvor radiatorerne holder huset varmt, og hvor anlægget stadig yder godt. Ifølge kundens tekniske gennemgang er 50–55 °C fremløb realistisk for de fleste parcelhuse fra 1960–1980. Her falder SCOP typisk til 3,5–4,5 afhængigt af model. Det er stadig markant bedre end at brænde olie eller gas af.

Der er også en økonomisk side. Den samlede luft til vand varmepumpe pris afhænger i høj grad af, om radiatorerne kan bruges, som de er, eller skal suppleres i enkelte rum. Derfor bør du undersøge radiatorerne, før du beder om tilbud, og ikke først når installatøren har sendt regningen.

Hvad er fremløbstemperatur, og hvorfor er ældre huse bygget til høj varme?

Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, anlægget sender ud til radiatorer eller gulvvarme. Vandet afgiver varme i huset og vender tilbage køligere. Det kaldes returtemperaturen.

Ældre radiatoranlæg er historisk dimensioneret til høje temperaturer, ofte i området 70–80 °C. Der var to gode grunde til det:

• Fyrene kunne det let. Olie- og gaskedler producerer varme ved høj temperatur uden større tab, så der var ingen grund til at bygge store radiatorer.
• Små radiatorer er billige og pladsbesparende. Med varmt vand kan en lille radiator afgive meget varme. Derfor sidder der ofte kompakte radiatorer under vinduerne i huse fra 1960’erne og 1970’erne.

Tilsvarende leverer en radiator markant mindre varme, når vandet er koldere. Det er den fysiske grund til, at lav-temperaturdrift stiller krav til radiatorernes størrelse.

Hvorfor lavere fremløb giver lavere varmeregning

Kompressoren skal løfte kølemidlet fra udeluftens temperatur til fremløbets niveau. Jo mindre løft, jo mindre strøm. Som tommelfingerregel falder effektiviteten omkring 2–3 % for hver grad, fremløbet hæves. Kundens gennemgang opstiller et fornuftigt skema:

• 30–35 °C (gulvvarme): optimalt, typisk SCOP 4,5–5,3.
• 40–45 °C (nyere, store radiatorer): SCOP omkring 4,0–4,5.
• 50–55 °C (ældre radiatorer): SCOP 3,5–4,5.
• Over 60 °C (små støbejernsradiatorer): kræver et anlæg bygget til høj fremløbstemperatur, ellers overtager elpatronen om vinteren.

Kan en varmepumpe levere op til 75 °C?

Ja, de fleste luft til vand varmepumper kan hæve kølemidlets temperatur til 50–75 °C i kompressoren og varmeveksleren. Det er en væsentlig forskel fra tidligere generationer, som ofte stoppede ved lavere temperaturer. Det betyder, at selv huse med små, gamle radiatorer kan komme i betragtning.

Der er dog en vigtig pointe: at anlægget kan levere 75 °C, betyder ikke, at det bør gøre det hele vinteren. Høj temperatur koster effektivitet, og elpatronen kan træde til, hvis kompressoren ikke kan følge med. Den høje maksimaltemperatur fungerer bedst som sikkerhedsmargen på de allerkoldeste dage og til opvarmning af brugsvand, ikke som fast driftspunkt.

Anlægget arbejder samtidig ned til ÷20 til ÷25 °C udenfor. Fremløbet styres typisk af en vejrkompensering, så vandet kun bliver så varmt, som huset har brug for den pågældende dag. I en dansk mildvejrsvinter kører radiatorerne derfor ofte betydeligt koldere end på årets koldeste dag. Det er netop derfor, at et gammelt radiatoranlæg ofte klarer sig fint størstedelen af året og kun er presset få dage.

Hvilke tegn viser, at dine radiatorer er for små til lav-temperaturdrift?

Radiatorerne fortæller selv, om de er egnede. Hold øje med disse tegn:

1. Rum, der ikke bliver varme ved 55 °C fremløb. Er stuen kold, når du sænker fyrets fremløb til omkring 55 °C på en frostdag, er radiatorerne i det rum sandsynligvis for små.
2. Små radiatorer under store vinduer. Rum med meget glas og kompakte radiatorer er klassiske flaskehalse.
3. Enkeltpladede radiatorer uden konvektionsfinner. De har mindre overflade og afgiver mindre varme end dobbeltpladede af samme størrelse.
4. Små støbejernsradiatorer. De er bygget til høj temperatur, og kundens gennemgang peger på, at de typisk kræver et anlæg, der kan levere over 60 °C.
5. Dårlig balancering. Radiatorer, der er varme foroven og kolde forneden, eller rum, der aldrig får varme, kan skyldes luft eller skæv indregulering. Det er ikke nødvendigvis et størrelsesproblem, men bør udbedres, før du vurderer radiatorerne.
6. Dårligt isolerede rum. Et højt varmetab pr. m² gulvareal øger kravet til radiatoren, uanset hvor pæn den er.

Kan monoblock eller split afhjælpe problemet uden ny radiatorer?

Valget mellem monoblock og split ændrer ikke radiatorernes fysiske ydelse, men det påvirker installationen og dermed, hvordan du kan løse udfordringen.

• Monoblock: hele kølekredsen sidder i udedelen, og kun vand løber ind i huset. Det kræver en VVS-installatør uden køleautorisation og mindst plads indendørs. Til gengæld skal vandet frostsikres, hvis strømmen svigter i frost.
• Split: kølemiddel løber mellem ude- og indedel. Det kræver en KMO-autoriseret kølemontør og en indedel, men giver ingen frostrisiko i rørene.

Den egentlige afhjælpning ligger i, hvad du kombinerer med varmepumpen:

• Vælg en model beregnet til høj fremløbstemperatur, så den kan levere 60–75 °C på de koldeste dage uden at elpatronen overtager.
• Udskift kun de svageste radiatorer. Ofte er det to eller tre flaskehalsrum, ikke hele huset. Større eller dobbeltpladede radiatorer med konvektion giver mere afgivet varme ved lavere temperatur.
• Få anlægget indreguleret og varmekurven finjusteret. En korrekt kurve kan ofte sænke fremløbet væsentligt.
• Efterisoler eller tætn. Mindre varmetab betyder, at de eksisterende radiatorer kan klare opgaven ved lavere temperatur.
• Brug elpatronen som spidslast ved ekstrem kulde, hvis den kun bruges få dage om året.

Spørg din installatør, om anlægget dimensioneres ud fra en rumvis varmetabsberegning (varmebehov i W/m²) frem for et groft skøn efter husets størrelse. Det er den beregning, der afslører, hvilke rum der reelt er problemet.

Hvordan vurderer du selv, om dit radiatorsystem er egnet?

Du kan lave en grundig forhåndsvurdering uden værktøj, især hvis du stadig har et fungerende gas- eller oliefyr:

1. Test på en kold vinterdag med frost. Skru fyrets fremløbstemperatur ned til 55 °C, og lad huset køre i et døgns tid. Notér, hvilke rum der ikke når den ønskede temperatur.
2. Gå rundt og vurdér hver radiator. Notér type (enkelt- eller dobbeltpladet, støbejern), størrelse og placering. Marker rum med store vinduer.
3. Tjek balancen. Udluft radiatorerne, og find ud af, om de varmes jævnt op.
4. Find dit nuværende varmeforbrug. Årsforbruget af olie eller gas fortæller meget om husets samlede varmebehov.
5. Bed om en varmetabsberegning hos mindst to installatører, og sammenlign deres anbefalede fremløbstemperatur og model.

Klarer huset sig ved 55 °C, er svaret sandsynligvis ja, uden dyre overraskelser. Kommer et par rum til kort, er det typisk en begrænset udskiftning af enkelte radiatorer, der løser problemet. Er det de fleste rum, bør du overveje efterisolering eller en model til høj temperatur, før du beslutter dig. Spørg desuden Energistyrelsen eller SparEnergi.dk om aktuelle regler og støttemuligheder, og få altid en autoriseret installatør til at vurdere netop din bolig.